| Dato | 20.11.2026 |
| Start | 17:00 |
| Slut | 18:30 |
NYHED.
Beatjump Family Night - fredag d. 20 november kl. 17.00-18.30.
Fredag d. 20. november 2026, kl. 17.00-18.30
Beatjump Holte, Skovlytoften 9B, 2840 Holte
Fuldstændig gratis. Du skal blot tilmelde dig her, så vi ved, hvor mange vi skal forberede til.
Hvad er Family Night?
Fredagen er ved at begynde, og aftensmaden er stadig en time væk... Brug den time sammen med os, før weekenden for alvor går i gang!
Family Night er vores åbne hus, hvor vi åbner dørene til studiet for alle, der har lyst til at komme og være en del af stemningen, helt gratis.
Det er halvanden time med musik, popcorn og et dansegulv, hvor alle er velkomne. En social dance eftermiddag for hele familien.
Det er for alle som har lyst: dansere og ikke-dansere, børn, unge og voksne, forældre, bedsteforældre, søskende, kusiner, veninder og naboer. Du behøver ikke være medlem, og du behøver ikke kunne et eneste dansetrin.
Hvorfor holder vi Family Night?
Vi har et studie fyldt med musik, bevægelse og god energi, og nu åbner vi dørene for alle, der har lyst til at være en del af det. Både jer, der danser her til daglig, og jer, der aldrig har været forbi.
Family Night er vores måde at samles om vores magiske fællesskab på tværs af alder, niveau og hold og vise, hvad Beatjump er, uden at du skal forpligte dig til noget.
Det er også et kreativt rum, hvor vores dansere selv får lov at skabe noget.
Lidt optræden
Aftenen byder også på optrædener fra Beatjumps dansere. Det er børn og unge, der har fået lov at lege, bygge noget op og stå frem med det. Ikke som konkurrence, men som noget, de selv har skabt og er stolte af at vise frem.
Praktisk
- Hvornår: Fredag d. 20. november kl. 17.00-18.30. Du er velkommen til at komme og gå, som det passer jer.
- Hvor: Skovlytoften 9B, 2840 Holte. Der er gratis parkering lige udenfor.
- Pris: Gratis for alle.
- Hvem: Alle aldre. Du behøver ikke være medlem.
- Tilmelding: Meld jer til her på siden. Du kan melde flere personer til under samme navn.
- Spørgsmål: Skriv til info@beatjump.dk.
Vi glæder os til at se jer.
Er du danser og har lyst til selv at optræde til Family Night? Find arrangementet “Family Night – showcase” og læs mere + tilmeld dig her: https://beatjump.klubonline.dk/event/details/i406
| Type: |


