| Dato | 23.05.2026 |
| Start | 10:00 |
| Slut | 16:00 |
Så skal du tilmelde dig til audition lørdag d. 9 maj lige her. Tilmeld dig senest 15. maj 2026.
Audition afholdes lørdag den 23. maj 2026
Venligst læs hele denne side FØR du tilmelder dig.
Tidsplanen for dagen er som følger:
10.00-12.30: alle dansere fra og med årgang 2014 og op (børnehold) - alle dansere fra årgang 2014 kan møde til begge auditions, men som minimum skal du komme til denne.
12.45-15.15: alle dansere fra og med årgang 2014 og ned (junior og voksen)
Hvis du gerne vil i betragtning men ikke kan deltage på dagen:
Så skal du fortsat tilmelde dig her på siden og skrive en kommentar om at du ikke kan fremmøde fysisk. Du kommer IKKE i betragtning hvis du ikke er tilmeldt her. Inden auditiondagen vil du så få en mail med en guide til en video-audition. Den vil bestå af en koreografi du skal lære + freestyle, som du så skal filme og sende til os. Alt info vil stå i mailen.
- Ekstra udgifter udover kontingent i forbindelse med deltagelse i konkurrencer til bla., showtøj, ekstra træning, deltagelsesgebyr, beatjumpgebyr mm. (omkring kr. 1.900, afhængig af hold. Overstiger det kr. 1.900, vil I blive spurgt. Dette budget er baseret på 3 konkurrencer og er eksl. transport, da det varierer alt efter om man tager med Beatjumpbussen eller kører selv). Husk at priserne er højere hvis du går på 2 konkurrencehold, dette er prisen for 1 enkelt hold.
- At prioritere alle træninger meget højt.
- Øve derhjemme i det omfang det kræves og tage ansvar for at indhente evt. misset koreografi.
- At tage hånd om eventuelle skader og træne/optræne sin krop ved siden af dansetræningen.
- Være indforstået med, at konkurrencehold ikke handler om at komme på hold med sine venner eller kun være interesseret i ét bestemt hold - hvis du vil med til audition, skal du være klar til at have et åbent sind og vise dit engagement, UANSET hvilket hold du kommer på. Læs mere om dette længere nede.
- At tage ansvar for det gode sammenhold og en god tone på holdet. Vi vil på ingen måde tolerere at nogen bliver holdt udenfor. Som konkurrencedanser hos Beatjump er alle en del af fællesskabet. Det skal I huske til dans, men det SKAL også praktiseres efter dans, i skolen, derhjemme OG på sociale medier!
- At du er top klar og motiveret for at give den gas, være positiv og indgå i et super fedt og fantastisk fællesskab samtidig med at du udvikler dig og får sparring af Beatjumps dygtige og engagerede coaches :-)
Vigtigt at vide pt. 1:
Når du tilmelder dig her på arrangementet, skal du svare på en række spørgsmål. Her kommer der en forklaring til nogle af dem:
Vil du træne min. 2 eller 4 gange om ugen?
Vi har konkurrencehold som træner i gennemsnit to gange om ugen og vi har hold, som træner i gennemsnit fire gange om ugen.
Vi vil gerne høre om du ønsker at gå min. 2 eller 4 timer om ugen. Vælger du 2 timer om ugen, er det ikke et krav at danse på almindelig hold udover konkurrenceholdet, men naturligvis anbefaler vi det! Vælger du 4 timer er det et krav at du som minimum går på 1 hold udover dit konkurrencehold. Vælger du at gå på et konkurrencehold der danser min. 4 timer, skal du derfor huske dette, når du tilmelder dig den nye sæson.
Ønsker du en bestemt instruktør? Ønsker du at gå på hold med nogle bestemte dansere?
Vi vil gerne høre dig, hvilke ønsker du har til dit fremtidige konkurrencehold. Drømmer du om at blive undervist af en speciel instruktør, danse med en eller flere venner eller er der en særlig form for hiphop, som du elsker. Så skriv det til os her i tilmeldingen.
Vil vil selvfølgelig gøre hvad vi kan, for at opfylde dine ønsker, men vi kan på ingen måde garantere at det er muligt. Hvis du vil være sikker på at danse hos din yndlingsinstruktør eller på hold med dine venner, så sørg også for at tilmelde dig et eller flere af vores ugentlige hold, hvor førsteprioritet ikke er konkurrence.
Hvis du vil være konkurrencedanser, skal du også være klar til, at komme på et hold uden dine venner og/eller yndlingsinstruktør.
Vil du gå på 1 eller 2 konkurrencehold
Du kan ønske om at gå på 1 eller 2 konurrencehold. Dog er det et ønske, og det er ikke garanteret at du kommer på 2 konurrencehold, hvis vi vurderer at 1 konkurrencehold er bedre for din individuelle udvikling. Dog er det fedt for os at vide når vi sammensætter holdene.
Vigtigt at vide pt. 2
Når du vælger at blive konkurrencer danser, er det noget HELT ANDET end de almindelig åbne hold vi har på programmet. På konkurrencehold kan vi IKKE tage hensyn til venskaber og alles ønsker. Vil du kun danse med dine venner samt favorit instruktør, så skal du i stedet gå på et af vores ugentlige hold.
Når du siger ja til at være konkurrencedanser forventer vi derfor at:
- Du tager udfordringen op og holder hovedet højt uanset hvilket hold du kommer/går på.
- Du er helt indforstået med, at blot fordi du er kommet på et konkurrencehold det ene år, er du IKKE sikret en plads på konkurrencehold næste år og heller IKKE på det samme hold du gik på og/eller med de samme holdkammerater. For at give alle en fair chance og tage din og de andre danseres udvikling seriøst, sammensætter vi nye hold hvert år. Og du er derfor IKKE sikret en plads med dit nuværende konkurrencehold. Er dette ikke noget for dig, kan du tilmelde dig vores åbne ugenlige hold.
- Du overlader coachingen til din konkurrencecoach og stoler på, at han/hun gør hvad hun kan for at udfordre dig og holdet, lave en fed koreografi med et passende niveau samt sørge for god hold ånd.
- Du er med på at når du tilmelder dig audition siger du JA til at være konkurrencedanser uanset hvilket hold du kommer på. Det er vigtigt at du kan være åben og motiveret. Det er ikke altid at man selv kan se sin udviklingsvej for sig, og præcis derfor er det så fedt, at Beatjumps konkurrence coaches er så dygtige og kan hjælpe dig på vej. Så derfor beder vi dig stole på vores vurdering og at vi har de aller bedste intentioner, når vi placerer dig på et hold.
At gå på flere konkurrencehold:
Vi har igen i år åbnet op for muligheden om at gå på flere hold. Det kan du vælge at krydse JA til i din tilmelding. Vi garanterer IKKE at du kommer på flere hold, da vi stadigvæk skal sammensætte hold der giver mening og samtidig tage hensyn til 3 forskellige konkurrenceforbunds regler, som ændrer sig årligt. Derfor må du endelig ikke forvente at du automatisk kommer på 2 hold blot fordi du har trykket JA.
Husk også at der vil være dobbeltgebyr for DM tøj og tilmelding samt en højere kontingentpris ved at gå på 2 hold.
Du kan se priser for kontingent her: https://beatjump.dk/priser/
Rokade efter sæsonstart:
Vi vil gøre alt vi kan, for at placere alle dansere på de rigtige hold, også selvom det kan være udfordrende. Vores største mål er at alle dansere er glade samt får den rette udfordring.
Derudover gør vi virkelig en stor indsats for at holde øje med alle danseres niveau, engagement og udvikling på tværs af alle konkurrencehold når sæsonen først er i gang. Det er rigtig vigtigt for os, at alle får den rette udfordring, at danserne på holdene har samme niveau og ambitioner og at det ligeledes også har konsekvenser, hvis engagement eller niveau ikke viser sig at være der.
I løbet af de første uger kan der derfor forekomme rokade på konkurrenceholdene. Det er selvfølgelig vigtigt, at alle er på det helt rigtige hold og der vil, når vi ser holdene samlet, være nogle som skifter hold. Vi gør alt hvad vi kan, for at få holdene hurtigst muligt på plads.
Vi er sikre på at vi igen til næste år, får sammensat nogle fantastiske hold og vores coaches GLÆDER sig.
Vi glæder os til at høre fra jer!
| Type: |


