Informationer
Dato 19.12.2021
Start 14:15
Slut 20:00

AFLYST GRUNDET COVID-19

XMAS BATTLE - 1vs1 & 2vs2 HIP HOP 
SØNDAG DEN 19 DECEMBER 2021

Vi kick-starter juleferien og ønsker hinanden en glædelig jul i bedste hip hop stil! Stil op eller kom og kig til 1vs1 & 2vs2 hip hop battle på Beatjump - både for begyndere og øvede. Udover battle afholder vi fede workshops lige før battle starter! 

14.15-15.30 Battle Prep Freestyle workshop med Sarah Overgaard for begyndere og nyere freestylere
14.15-15.30 House workshop med Maria Uttenthal for meget øvede dansere 
16.00-19.00 1vs1 & 2vs2 Hip Hop Battle for ALLE! Stil op i enten begynder eller øvet kategori*
*Man må gerne stille op i begge battles hvis man er begynder til battle. Man må dog ikke stille op i begynder battle hvis man er øvet. 

Dette event er for alle uanset alder og freestyleerfaring. Du kan tilmelde dig workshops uanset om du har lyst til at stille op i battle eller ej - og omvendt. 

Battle Prep - Freestyle workshop med Sarah Overgaard
Bliv klar til battle! En workshop for dig som er ny til freestyle, ikke har battlet så meget, eller måske aldrig har prøvet det før.  
Vi dykker ned i Hip Hop freestyle, battle-teknikker, gennemgår forskellige typer battles, variationer af hiphop-foundation, musikalitet og andre kreative øvelser mm. Det at være en stærk freestyledanser og turde at stille sig op foran en masse andre er en kæmpe fordel i al andet dans og i livet generelt. Dertil er freestyle en uundværdig del af at være hip hop danser, og det er vigtigt at have en stærk basic hiphop-teknik og foundation. 

House workshop for øvede dansere med Maria Uttenthal 
Maria U er tilbage i Danmark på kort visit og skal selvfølgelig afholde en house workshop. Denne workshop er for meget øvede dansere og der vil blandt andet blive undervist svære og fede house footwork kombinationer. Kom og join et brag af en workshop med garanteret udfordring og sved på panden!

Hip Hop Battle - 1vs1 begynder & 2vs2 øvet 
Stil op til årets Hip Hop battle 1vs1 begynder eller 2vs2 øvet på Beatjump og kæmp om en privat dansetime på Beatjump med en valgfri dommer fra battlen. 

Vi har igen i år en "begynder" kategori, hvor du kan stille op hvis du aldrig har prøvet at battle før eller kun har prøvet det få gange. Husk at du med fordel kan deltage i workshop tidligere på dagen og blive helt klar til battle med en masse freestyle træning med enten Sarah eller House med Maria fra Berlin.

Battle kategorierne er: 
1vs1 Hip Hop Begynder (for dig som aldrig - eller kun få gange - har battlet før) 
2vs2 Hip Hop Øvet (for dig som har deltaget i flere battles) 

Det er 7. gang vi afholder batte hos Beatjump og vi håber, at rigtig mange vil stille op! Vi sørger for at alle ved hvad de skal og der bliver stor opbakning til alle. Det vil være en eftermiddag fyldt med god dansestemning. 

Praktisk info for dagen: 
Battle starter kl. 16.00 og regner med at slutte ca. kl. 19.00 (sluttidspunkt er ikke sikkert, da det afhænger af antallet af deltagere) 
Alder: fra 7 år og op (alle dansere kan deltage)
GRATIS entré for tilskuere.
Præmie: Gavekort til privat dansetime på Beatjump med en af Beatjumps instruktører 
Dommere: Niclas Rasmussen, Sarah Overgaard, Elisabeth Ritzau 
DJ: Elias Saleh 

Dørene åbner kl. 15.30 for dig som skal stille op i battle, så du kan varme op. Tager du workshops tidligere på dagen, bliver du bare på Beatjump indtil battle starter.

Priser: 
Battle:

75 kr. for tilmeldning til battle uanset medlemstype

Workshop:
Ubegrænset: 75 kr. 
Medlemmer: 90 kr. 
Ikke-medlemmer: 115 kr. 

Battle OG workshop:
Ubegrænset: 125 kr. 
Medlemmer: 150 kr.
Ikke-medlemmer: 175 kr.

Begrænsede pladser - det er først til mølle, så tilmeld dig nu! 

Vedr. Covid. Alle tilskuere over 15 år skal vise gyldigt coronapas. Der vil desuden være håndsprit tilgængeligt i dansestudiet, og du bedes venligst hjælpe os med at holde den nødvendige afstand på dagen. 

Videoer og links om hip hop og house dance! 

Se mere om hip hop history her: https://www.youtube.com/watch?v=10C-Q3NIlzU
Se hip hop basics her: 
1. https://www.youtube.com/watch?v=SqB6zWQaWV0
2. https://www.youtube.com/watch?v=mpiv2ac2ZdA
3. https://www.youtube.com/watch?v=AuePlG9HJpU

Se mere om house history her: https://www.youtube.com/watch?v=uGwzoJ7LFMs 
Se house basics her: 
1. https://www.youtube.com/watch?v=g2Mp2jQMuiU
2. https://www.youtube.com/watch?v=YELoYSdN92U
3. https://www.youtube.com/watch?v=tVFQZeC_dsM